Min egen kamp for tjenesten

Det har ofte været svært for mig, at definere grænsen for, hvad der har med dæmonisering at gøre, og hvad der skyldes almindelig sygdom og følgevirkninger af skader etc. Jeg har ofte diskuteret dette med præster og andre, der mener jeg åndeliggør tingene så meget, at det tager en forkert drejning som nogen ikke ønsker, at være en del af.

Jeg har oplevet andre kristne ligefrem udtrykker en skepsis og ligefrem afstandstagen til mig som kristen, hvilket irritere mig rigtig meget. Jeg kan ikke lade være med, at sammenligne det med, hvis nogen tog afstand fra hvad det er Jesus og hans efterfølgende apostle faktisk prædikede og praktiserede. Jeg tror med sikkerhed på, at apostlene også i perioder brugte udelukkelsesmetoden for at komme hele vejen rundt, når de var i tvivl, for i tvivl det er jeg sikker på de også har været, og ligeledes frustreret over, at der ingen ting skete.

Da Paulus var i fangenskab og fik en hjælper sendt fra menigheden i Filippi, dels for at opmuntre ham, men også lave mad til Paulus for penge han havde fået med som gave, blev tjeneren, hvis navn var Epafroditus, alvorlig syg.

Paulus beskriver i sit brev, hvordan han var døden nær, og vi må derfor også antage, at der var blevet bedt meget for Epafroditus både af Paulus, men også fra menigheden hjemme i Filippi, da det tyngede dem meget, at han ikke blev rask, da rygtet om hans sygdom, var nået hjem.

Den sygdom Epafroditus blev ramt af, ved vi ud fra Paulus brev, skabte store frustrationer i Filippi menigheden, da Epafroditus selv er meget bekymret for dem og ønsker, at de skal få vished om, at han faktisk overlevede sygdommen.

Jeg kan forestille mig det stress der har været i menigheden, og som ligeledes rammer vores menigheder i dag, når en broder eller søster rammes, af en alvorlig sygdom.

Paulus sender så Epafroditus tilbage til menigheden i Filippi med brevet, som vi endda har fået med i det nye testamente, og må siges at passe fint ind i vores tid også, med de opmuntringer og formaninger brevet indeholder.

Om Gud ikke ønskede, at Paulus skulle passes på og befinde sig godt i sit fangenskab, eller djævelen angreb Epafroditus med sygdom grundet han var sendt til Paulus som hjælper, kan vi dog kun gætte os rundt i, men svaret har kun Gud.

En anden episode, hvor sygdom ikke blev helbredt kender vi til, da Paulus skriver til Timotheus i sit første brev, at han skal drikke lidt vin og ikke bare vand. Timotheus var åbenbart ofte syg med mavesmerter, og havde et stort ansvar som leder af menigheden, og det i sin unge alder.

Det at Paulus opfordre Timotheus, til at søge alternativer som vin, betyder at Paulus også ville opfordre os i dag til, at søge læge og bruge medicin som hjælp når sygdom rammer os, da vin på den tid, blev brugt som medicin og lindring.

Paulus kæmpede selv med åndelige problemer, og det på en måde der hæmmede ham i at være effektiv for Herren. Han kaldte det ligefrem for, at djævelen havde sat en torn i kødet på sig, og dette bad han da også utallige gange Gud om udfrielse i.

2. Kor 12  v8  Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, v9  men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.

Paulus bekræfter her med sit liv, at Guds nåde altid er det overordnede at modtage, da lige meget hvad vi som mennesker udsættes for, er dette det største. Magtesløsheden giver mennesker en overbevisning, af afhængigheden af Guds enorme nåde, og holder vores stolthed nede. Æren må og skal altid tilkomme Jesus, og hans store offer på Golgata. Intet må på noget tidspunkt, komme tæt eller foran dette faktum, da Gud ikke kan have noget som helst med stolthed og pral at gøre.

I mine bestræbelser på, at være i udfrielses tjenesten og hjælpe mennesker med forbøn, føler jeg ingen samvittighed ved, at benytte udfrielsen som bønneværktøj i situationer, hvor andre måske vil bremse op. Jeg vil langt hellere bruge det som en metode for udelukkelse, i stedet for at vurdere på hvad er åndeligt og hvad er ikke.

Jeg er sikker på, at bøn om udfrielse virker på mange åndelige ting, vi som mennesker ikke er i stand til at forstå, og jeg vil altid tillade mig, at benytte denne bøn som et redskab, ligesom jeg der er far til tre drenge, hver dag beder om englevagt og beskyttelse over dem, hvilket jeg heller ikke er i stand til at se, men udelukkende beder på troen om, at Gud vil sende sine beskyttende engle ud, som jeg med sikkerhed ved han gør.