En skepsis og angst for dæmoner

Mange kristne har desværre en indgroet skepsis imod hele talen om besættelse og enhver beskæftigelse med dæmoner og onde ånder. Årsagerne hertil kan være mange, men som regel skyldes det ikke en afvisning af, at der findes onde ånder, men snarer en usikkerhed omkring, hvordan man håndterer det, hvordan skelner man mellem psykiske og åndelige ting, hvad gør det ved et menneske at finde ud af, at han eller hun er eller har været under indflydelse af dæmoner, lukker man ikke blot op for frygt og forværrer menneskers i forvejen svære situation? Disse og mange andre spørgsmål er almindelige indvendinger og forståelige betænkeligheder.

Jeg ved at mange almindelige danskere i dag er plaget af dæmoner grundet den alternative bølge, som danskerne har væltet sig i de sidste tre årtier. Det har bragt mange i forbindelse med dæmoniske kræfter igennem indvielser, besværgelser, forbandelser, kontakt med afdøde, overførsler fra okkulte vejledere etc.

Det er min opfattelse, at kirken i dag ikke tager den alternative bølge alvorligt nok, eller måske endda afviser at udfrielser skulle høre hjemme i kirken i 2020. Mange kirker er derfor med til at smide de dæmoniserede ud af kirken i stedet for at smide dæmonen ud af den tyngede og løse problemet ved roden.

En anden ting, som chokerer mange kristne ledere, er det faktum, at det tilsyneladende ikke kun er ikke-kristne, der plages af dæmoner. Flere og flere kristne kommer for at få hjælp, og det er ikke uden grund. Mange manifesterer tydelige tegn på dæmonisk indflydelse over områder i deres liv og får markant hjælp igennem udfrielsestjenesten som også mine erfaringer viser.

Jeg har som kristen erkendt, at der er et stort behov for, at genopdage den åndelige virkelighed og jeg sætter spørgsmålstegn ved lægevidenskabens og psykologiens forenklede forklaringer og vil gerne gøre opmærksom på de erfaringer jeg og andre har haft med forbøn for udfrielse af mennesker, da resultaterne taler for sig selv.