Erfaringer fra udfrielser

Mødet med en dæmon

Jeg bad engang ved en udfrielse for en mand, der under en alternativ behandling, var blevet behandlet med afrikanske redskaber som vedkommende havde under mistanke for okkulte genstande.

Efter bønshandlingen forlod jeg lokalet, og da jeg åbnede døren, opfattede jeg en mørk skikkelse, der stod lige foran mig. Det var ikke tydeligt, men mit øje opfangede i et split sekund et omrids eller skikkelse der lignede en mørk skygge på størrelse med en voksen mand. Jeg var ikke i tvivl om, at det var en dæmon og jeg blev også et øjeblik bange og overrasket. Jeg var dog hurtig rolig og fattet, da jeg jo var klar over, at jeg lige havde bedt dæmoner om at forlade et menneske i Jesu navn. Jeg stillede mig roligt foran det sted hvor jeg havde fornemmet skyggen, lukkede mine øjne, og bad højt dæmonen om at forlade huset i Jesu Kristi navn. Jeg gentog bønnen flere gange med almindelig talende stemme, ikke inde i mig selv, og heller ikke på nogen måde råbende, da det er min opfattelse, at dæmoner ikke har problemer med hørelsen. Jeg bad højt på dansk foran dæmonen, på trods af, at selve udfrielses bønnen tidligere havde været på engelsk. Dæmonen forlod huset, da den også forstod dansk uden problemer, og jeg bad indtrængende til Gud om englevagt over huset.

Efter min oplevelse med dæmonen, tænkte jeg meget på min rolige reaktion, men er overbevist om, at styrken udelukkende kom fra Jesus og hans overvældende stærke hellige ånd.

Jeg fik ondt af dæmonen, da den ikke som mig, har mulighed for at overgive sig til Jesus og bede om tilgivelse. Dæmonernes chance for nåde gennem Jesus Kristus findes ikke og i lang tid efter, spekulerede jeg meget på mødet, da det havde været så virkelig en oplevelse for mig. Jeg forstillede mig mange forskellige billeder af det jeg havde set, men blev hurtig klar over, at min største prioritering skulle være, at forsage djævelen, alle hans gerninger og alt hans væsen, i stedet for at spekulere alt for meget og lade fantasien løbe løbsk. 

Udfrielseshandlingen, mødet med den udkastede dæmon og min efterfølgende bøn om renselses af huset, fik stor betydning for min efterfølgende måde at gribe en udfrielse an på. Jeg blev klar over, at efter en udfrielse, er det muligt for dæmonen, at blive i huset og bøn om renselse af huset er derfor nødvendig. Jeg kender også til eksempler, hvor dæmonerne har forfulgt den ansvarlige for udfrielsen og ligeledes optrådt i mørkeskikkelser foran ham. 

Mærkelig hændelse under udfrielsesbøn

Jeg underviste et år senere, en kristen cellegruppe, der havde et medlem, som var plaget af angst, der medførte et stort alkohol- og pillemisbrug, om dæmonudfrielse. Efter undervisningen og planlægning af cellegruppens forbøn for udfrielsen, ledte jeg gruppen gennem min udfrielsesbøn jeg benytter mig af. Undervejs, da vi højt nævnte, at vi i Jesus navn, stå imod alt det onde, faldt et stort pyntefad ned fra væggen og trak yderligere et underhængende mindre pyntefad med sig i faldet. Jeg tror alle i cellegruppen stivnede og værten løb hen for at se hvad der var sket. Med ordene, det har jeg da aldrig været udsat for før, samlede værten de nedfaldne pyntefade op og stillede dem på et bord. Jeg sagde roligt og fattet, at vi skulle fortsætte bønnen, hvilket vi også gjorde. Om sømmet lige den dag under den bøn bare var blevet svagt og havde kapituleret til tyngdekraften, eller der var en uren ånd der rev og sled i væggen da de blev kastet ud, vil jeg ikke spekulere på, men et mysterium var det.

Jeg selv er ikke i tvivl om, at urene ånder kan have bolig i vores huse, og absolut gør modstand når en gruppe kristne i fællesskab og ikke mindst i Jesu navn, beder det onde om at forsvinde. Ingen fra gruppen meldte, at de havde følt en personlig udfrielse, så det er min klare opfattelse, at en uren ånd, på trods af en kamp, blev smit ud af huset, da vi bad i Jesu navn.

Fornemmelse af noget dæmonisk

En dag hvor jeg kørte hjem fra et ærinde, følte jeg, at jeg skulle kontakte en person for at høre hvordan det gik. Denne person stod i samme øjeblik uden for en anden damens dør. Personen havde forsøgt at vække damen, men det var ikke mulig og var bange for, at damen var død af druk eller piller, og havde nu tilkaldt politiet for at få hjælp. Da jeg tilfældigvis var mindre end en kilometer fra stedet, kørte jeg straks hen for at hjælpe. Politiet kom og forsøgte ligeledes at vække damen med slag på døren og råb gennem brevsprækken. Efter lidt tid blev der lukket op og politiet kunne konstatere, at damen var ok, men dog meget dopet af alkohol.

Politiet kørte derfra, og vi gik i gang med at hjælpe damen. Hun var dybt ulykkelig og råbte i sin nød at nu måtte Gud da hjælpe hende. Hun var rædselsslagen, rystede over hele kroppen og ked af, at dette mørke havde ramt hende igen.

Jeg lovede hende, at så snart hun var kommet hjem fra et blåkors afrusningshjem, der samme dag var klar til at modtage hende, ville jeg komme og bede for hende. Det var mit indtryk, at der var noget ondt og mørkt på spil i hendes liv som jeg skulle bede om udfrielse i.

Tanken om at noget dæmonisk var på spil, gik jeg for mig selv med og bad Gud om, at han ville bekræfte min bekymring før den lovede forbønshandling. Allerede 2 dage efter blev min bekymring bekræftet. Jeg blev kontaktet telefonisk, og vedkommende der kontaktede mig havde fortalt om vores oplevelse hos damen til en tredje person, der efter at have hørt det, og ligeledes kendte til hvad der tidligere var sket i damens liv sagde, at det nok havde med dæmoner at gøre.

Jeg opfattede dette som en bekræftelse fra Gud og begyndte at planlægge forbønshandlingen som jeg ville gennemføre i damens bolig. Damens cellegruppe og præst skulle ligeledes adviseres og forberedes. Det hele blev planlagt i detaljer og alt var klar til søndag hvor damen kom hjem kl. 14 fra blåkors hjemmet og kl. 15 hvor vi skulle udføre forbønshandlingen.

Forbønshandlingen blev gennemført i tro og forventning til Guds indgriben. Damen var meget rørt over det. Hun var på en eller anden måde godt klar over at der kunne være noget ondt på spil og blev ikke overrasket da jeg nævnte det dæmoniske for hende. Hun havde 3 år tidligere opsøgt en Buddhistisk forening, købt CDer og deltaget i møder for at finde ud af hvad det var for noget. Vi bad om tilgivelse i det okkulte, udfrielse af mørkets magter og englevagt over hende og hendes bolig. Hun oplevede en mærkelig tilstand som hun ikke kunne forklare, men blev fyldt med glæde og håb.

Jeg lagde de okkulte CD på gulvet og hun trådte hård på dem og efterfølgende blev de smit ud af boligen og op i en container i nabolaget.

Frygten forsvandt og Gud gav hende styrke til at modstå fristelserne og lyst til at involvere sig i kirkens køkken tjeneste med borddækning og kaffebrygning efter Gudstjenester i sognet.

Afhængig af porno

Jeg blev engang kontaktet af en kristen mand, der var afhængig af porno. Pornoen fyldte så meget i hans liv, at det var svært for ham at sige fra da det blev ved med at styre og kontrollere ham. Jeg gjorde det klart for ham, at porno er afgudsdyrkelse, hvilket han ikke var klar over. Han var godt klar over, at det han så på var synd i Guds øjne, men afgudsdyrkelse, havde han ikke set det som. Under samtalen blev han også klar over, at han var fanget i denne dyrkelse og at det medførte, at kravene til pornoen ofte blev mere og mere krævende. Jeg fortalte ham om hvad bibelen siger om afgudsdyrkelse og at der var mulighed for at bryde med det, ved at erkende det som en dæmonisering og bruge bibelens autoritet, til at blive udfriet fra denne åndelige dominans. Han vævede meget ved tanken om, at der fandtes en åndelig magt gemt i ham der styrede ham ind i pornoens verden og gjorde ham afhængig, men efter jeg havde vist ham bibelens syn på afgudsdyrkelse, blev han overbevist. Jeg indledte bønnen med at takke for hans mod og ærlighed i dette tabu emne og sagde til ham, hvordan jeg følte, at Gud ville udfri ham og give ham styrke til at stå imod, når fristelserne ville komme tilbage.

Efter bønshandlingen blev han fyldt af Helligånden og oplevede hvordan Gud ikke bare gjorde ham fri fra pornoen, men plantede interesse for at studere bibelen og udrustede ham til at gå ind i en tjeneste som evangelist.

Dødens dæmon

Engang blev jeg kontaktet af en dame, der gerne ville benytte tilbuddet om forbøn. Hendes situation var, at hun under en operation, hvor lægerne havde begået en fejl, var meget tæt på at dø. Efter endnu en operation, blev hendes tilstand stabil, men påførte hende mange komplikationer.

Udover at hendes liv var blevet påvirket fysisk, var hun også bevist om at en åndelig påvirkning gjorde sin indflydelse på hendes liv. Resultatet var, at hun havde svært ved at leve som kristen og måtte sige fuldstændig fra over for alt hvad der har med Gud at gøre. Når hun forsøgte at bede, oplevede hun en enorm åndelig kamp der forstyrrede hende. Hun var fuldstændig bevist om, at det hun oplevede som forstyrrende var dæmoner, da hun kunne se dem.

Det var min helt klare opfattelse, at hun på ingen måde var besat, da hun var kristen og levede som kristen. Men det er min erfaring, at når nogen har været tæt på døden, flytter dæmoner ind ligesom hvis nogen har forsøgt selvmord eller været i kontakt med det okkulte. 

Damen rystede over hele kroppen og var meget bange da hun fortalte det, så bange at hun ikke kunne færdiggøre sætninger, men heldigvis var hendes veninde med til at støtte hende. Mens hun fortalte om det, lagde jeg min hånd på hende og sagde, at hun ikke skulle være bange, da Jesus er meget stærkere end disse dæmoner. Jeg sagde til hende, at vi som kristne gennem Jesus Kristus, har autoritet over alt det onde. Endvidere fortalte jeg hende, at jeg ville benytte den autoritet fra Jesus til at frasige og drive dæmonerne ud af hende. Hun slappede af under bønnen, men rystede lidt i kroppen under selve udfrielsesbønnen. Vi afsluttede med at bede englevagt om hende og hendes familie.

At damen skal sige fra over for Gud, er jo på ingen måde Guds hensigt at hans børn på noget tidspunkt skal gøre, dette kommer udelukkende fra djævelen og er hans måde at hindre mennesker, og særligt kristne i at fungere og udleve kristenlivet effektivt med bøn, tjenester, evangelisering osv. Gud har derfor ledt hende til forbøn hos os den søndag. Som hendes veninde sagde, jeg har faktisk skubbet hende ind til jer for at hun kunne få hjælp, da jeg er klar over, at dette er alvorligt og kræver forbøn. 

Udfrielse fra afhængighed

I min tjeneste som evangelist blandt sprittere og hjemløse i Randers, har jeg mødet en mand, der hele sin barndom har været underlagt sin fars barske opdragelse, med slag og frygt. Han har derfor det meste af sit liv, været ude over kanten, og har levet som vagabond på landevejene i 35 år.

Han tjente penge på, at slibe sakse og knive, og trøstede sig med store mængder af alkohol. Da jeg mødte ham var han 54 år gammel, og var ved at falde til ro, og boede nu på en campingplads tæt på Randers. Han havde gennem sit hårde liv altid vist, at Gud var til og passede på ham hver nat og dag, og han havde da også søgt ind i kirker, for at finde ro og trøst på sine ture gennem landet.

Jeg inviterede ham med til en lovsangs og forbøns gudstjeneste i min kirke, og før Gudstjenestens start, viste jeg ham rundt i kirken, og vi sluttede i forbønslokalet. Jeg fortalte ham at jeg under Gudstjenesten, skulle være forbeder hvortil han straks sagde, at hvis der var forbøn, ville han komme. 

Det var første gang han var med i min kirke, og jeg havde sammen med andre fra vores kirkelige parktjeneste bedt om, at han måtte blive rørt af Helligånden. Han ønskede at komme nærmere Gud og finde en menighed han kunne være en del af.

Da han stillede til forbøn, indledte vi bønnen med, at takke Gud for hans mod til at søge Gud gennem forbønstjenesten i kirken. Endvidere bad vi Gud vise ham hvor hans plads i livet fremover skulle være. Afslutningsvis bad jeg Helligånden om at fylde ham og i Jesu navn drive dæmoner ud af ham og om ophævelse af enhver forbandelse der evt. lå på ham.

Han faldt på knæ mens hans hænder var foldede, og vi sluttede bønnen med, at bede om englevagt over ham.

Dagen efter kontaktede han mig på sms hvori han skrev, at han lige havde købt en pakke cigaretter, men havde spildt pengene, da han ikke længere kunne fordrage røgen i sin mund. Det må være den forbøn skrev han og sluttede med, at han nu var stoppet med at ryge og det var en velsignelse.

Jeg blev rigtig glad da jeg hørte nyheden og troede så at det sluttede her, men det var som om velsignelserne bare væltede ned over ham. To dage senere kontaktede han mig igen, og denne gang handlede det om en snaps han havde forsøgt at drikke med stort besvær. Med andre ord, den kom ud af hans mund igen og der var ikke noget at gøre, han kunne heller ikke længere indtage alkohol.

Ved at Jesus havde ophævet forbandelserne, var den afhængighed der var kommet fra tobakken og alkohollen forsvundet, og ikke bare forsvundet, smagen havde ændret sig fra ren nydelse til at være modbydelig, som han sagde. Jeg spurgte ham efterfølgende om han ikke havde trang til at drikke og ryge igen hvor han svarede, ”man kan jo ikke have lyst til noget der er modbydelig at indtage”.