Foruden at dæmonerne slå til, når vi er allermest sårbare og svage, angriber de også mennesker gennem åndelige aktiviteter som yoga, hinduisme, leg med ånder og andre slags afgudsdyrkelse. Alt hvor mennesker påkalder eller dyrker det åndelige, der ikke har med Gud og Jesus at gøre, er at betegne som dyrkelse af djævelen. I den åndelige verden findes der kun to muligheder at vælge, Helligåndens eller det okkulte som repræsenterer djævelen.
Hvornår man ved om der er noget åndeligt på spil i et menneske, afhænger af hvordan den pågældende optræder og lever sit liv. Rigtig mange ting kan faktisk gå hen og blive dæmonisk, når det kommer ud af kontrol og styrer personen så meget, at vedkommende ikke længere kan sige fra. Ofte oplever de pårørende at personen ovenikøbet slet ikke kan se, at der er et problem før det hele er væltet.
Satanisk dyrkelse og ritualer
Satanisme er det omvendte af hvad kristendommen står for. Det drejer sig hovedsagelig om, at leve sine følelser ud i livet, uden at føle, at det er syndigt.
De fleste mennesker i Danmark lever efter den sataniske filosofi og de fleste uden at vide det. Dvs. de lever efter deres følelser og stolthed er det primære mål i livet. De har sex før deres ægteskab og er oprørske over for deres forældre og de regler og bud Gud har givet os at leve efter.
Satanister der helhjertet dyrker djævelen, udfører ritualer der udelukkende går ud på at kaste forbandelser på andre mennesker og særligt på kirker og kristne hvis muligt. Alt sammen med det formål, at dominere og derved bringe dem til fald så de i sidste ende dør.
Et stort antal mønter med djævlemotiver og ord såsom "Lucifer", "satankult" og "helvede" er de seneste år blevet fundet rundt omkring i danske kirker. Endvidere er der fundet breve, fotografier og okkulte genstande og ofte er de snedigt gemt under montrer, bag paneler og i sprækker man ikke lige har fokus på.
I Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, var der kilet en satanmønt ind under Thorvaldsen-statuen "Dåbens Engel". Mønten blev fundet, da man flyttede statuen i 2004 i forbindelse med kronprinsparrets bryllup.
Der er ingen tvivl om, at mønten er lagt med et formål nemlig at omgøre dåben i dåbsfadet. Endvidere fandt man også et halvt hundrede satanmønter da man renoverede gulvene og der er ligeledes fundet satanmønter i Christiansborg Slotskirke, Marmorkirken og Vartov Kirke. Fundene er sket i forbindelse med restaureringsarbejde og vidner om at nogen bevidst går efter at placere disse okkulte genstande de mest hellige steder for at ramme kirkegængerne.
Ingen har meldte sig eller ved hvor mønterne stammer fra, men Politiken skriver, at de fundne mønter refererer til en uopklaret sag fra Anholt i 1973, hvor beboerne fandt 13 okkulte offersteder på den del af øen, som går under navnet Ørkenen.
Når nogen udføre sataniske ritualer, er det nødvendigt for dem, at ofre noget til djævelen, og helst noget levende der aflives med blodsudgydelse. Nogle tidligere satanister, vidner om hvordan de fulgte med i politiradioen for at lytte efter, når fatale ulykker hænde, og derefter opsøge stedet, og opsamle blod eller rester som de efterfølgende kunne ofre til djævelen. Formålet med ofringen var at vinde magt og dominans over andre, og derved opnå en autoritet og status i den sataniske verden.
Satanisk dyrkelse på festival
Copenhell er navnet på en musik/metalfestival, der udelukkende handler om tilbedelse af djævelen. Festivalen, der på tredje år, samler 10.000 mennesker på Refshaleøen i København og samlingspunktet er, at bede på heavy metallens alter til tonerne af heavy metal fra kendte sataniske musik grupper.
Musikken udtrykkes aggressivt og kredser om døden og det okkulte med djævlen som frontfigur når der danses dødsdans.
Ledelsen og hele arrangementet, roses til skyerne af en presse, der kalder det for en musikkultur der tager djævelen ved hornene og kalder metalfansene verdens mest kærlige mennesker.
Jeg kan på ingen måde dømme disse kærlige metalfans, det er jeg heldigvis ikke sat i verden til, men jeg beder Gud om at tilgive dem, da de som utallige andre i lignende situationer, ikke ved hvad det er de gør.
Ubevidst dyrkelse
Der har altid været en ubevidst dyrkelse af djævelen gennem forskellige musik former, dans og et utal af ritualer som praktiseres i dag over hele verden både i det skjulte og offentlige. I dag kender vi til mange musikformer som fx techno og hård rock hvor musikere helt bevidst benytter denne magt i deres bestræbelser på at opnå succes. Fx bruger nogle dæmoner til at inspirere sig til, at komponere musikken og mange ligge slet ikke skjul på det.
Jeg var i min ungdom til en koncert i Dortmund, i Tyskland, hvor flere musikere skulle optræde og mærkede da en af musikerne skulle på senen, at hans udstråling og optræden afspejlede en satanisk dyrkelse. Jeg ved ikke hvorfor, men noget rørte sig i mig og jeg blev klar over at en af musikerens hensigter, var denne dyrkelse. Jeg følte en stærk passion for at begynde at bede til Gud på trods af, at jeg ikke på det tidspunkt i mit liv var oprigtig kristen. Jeg havde ikke helt overgivet mig til Jesus, men på trods af det, rettede jeg min bøn direkte mod musikeren og hans optræden. Jeg bad intens for mig selv en bøn om, at han ikke måtte få lov til at kaste forbandelser og få et uvidende publikum med på den sataniske tilbedelse der lå i hans musik.
På trods af min på det tidspunkt, uvidenhed om det sataniske, tror jeg i dag når jeg ser tilbage på situationen, at bønne havde en meget stor effekt. Jeg ved, at bøn kan afværge og tilintetgøre det onde, og det var efter min opfattelse det der skete, dog uden at jeg på nogen måde havde en anelse om hvordan det gik til eller hvem der evt. blev beskyttet af bønnen. Måske blev det mig selv til beskyttelse eller måske flere iblandt publikum.
Leg med ånder
Ånden i glasset er en spiritistisk praksis, hvor man søger at komme i kontakt med en afdød ved at stille spørgsmål og lade ånden føre glasset til forskellige bogstaver for at få svar på sine spørgsmål.
Nogle mennesker har leget med denne praksis uden at tage det særligt alvorligt, andre er blevet slemt forskrækket over de svar, de fik og nogle så forskrækkede, at de oplevede det som en åbning for en dæmon.
Nogle gange er det et spil mellem deltagerne, andre gange kan der være tale om, at et åndeligt væsen blander sig i processen, og hvor der kommer angst ind i billedet, kan dette misbruges af sådanne åndelige væsener.
Nogle oplever, at der er spor efter deres afdøde slægtninge eller venner i deres bolig eller, at de afdøde søger, at gøre opmærksomme på sig selv. Nogle mennesker søger så at tage kontakt til den afdøde, måske gennem ånden i glasset eller ved at opsøge en clairvoyant, men det hele er udelukkende dæmoners bedrag og forsøg på at nærme sig mennesket, så det kan føre til en besættelse og dominans.
Magi og trolddom
Magi og trolddom er udelukkende djævelens værk, uanset om den er udført af en person med gode hensigter eller en med onde. Personen der udfører disse handlinger, kan kun gøre det ved, at udnytte okkulte kræfter og derved opnå, at gøre overnaturlige gerninger.
For at skade et andet menneske eller dominere det, benyttes Sort magi som er forbundet med, at udtale forbandelser over dem eller kaste en forbandelse på dem. Hvid magi er derimod at bringe gunstige resultater, for eksempel at bryde og ophæve forbandelser. Magiens udøvere søger ved hjælp af bestemte ritualer, at øve indflydelse på mennesker og at ændre fremtidige begivenheder. Heri adskiller magien sig fra spådomskunsten, idet spåkyndige blot søger at formidle kundskab om fremtidige begivenheder og ikke at påvirke eller ændre dem.
Da Moses og Aron stod foran Egyptens hersker Farao og havde smit staven på gulvet, hvorefter den blev til en slange, var Farao slet ikke imponeret. Han tilkaldte straks sine magere og bad dem gøre ligeså hvilket de gjorde uden problemer.
Dog skal vi huske, at Moses slange åd magernes slanger og at det under de 10 plager, kun lykkedes dem til en vis grad, at eftergøre de to første mirakler som Moses gjorde. Men da der blev frembragt myg, var de magtesløse og måtte indrømme, at det var en stærkere Gud end deres der stod bag. De kunne heller ikke beskytte sig selv mod byldeplagen.
På trods af, at egypternes magere og troldmænd kom til kort over for den levende Guds mirakler, fortæller beretningen os, at vi ikke på noget tidspunkt skal blive overrasket over de kræfter der står bag det okkulte. Vi advares utallige gange i bibelen om det, og vi må derfor altid tage afstand til det okkulte og kun søge den sande og levende Gud.
Endvidere skal vi huske på alvoren og konsekvenserne af hvad der er på spil i forhold til os selv og vore efterkommere hvis vi på noget tidspunkt hengiver os til det okkulte. For Israels folk, var der dødsstraf over enhver der øver magi, tager varsler eller er troldmand.
5. Mos 18 v10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, v11 ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde.
Heksekunst
Den moderne heksekunst er svær at definere hvilket skyldes at de der praktiserer den, er meget forskellige. De findes ingen central myndighed, lære eller hellig bog til at skabe enhed i troen. Heksekunstens udøvere har også forskellige traditioner, organisationsformer, ritualer og meninger om hvilke guddomme der skal tilbedes.
Heksekunsten er med andre ord en del af den okkulte verden og er et supermarked af religiøse opfattelser som står til fri afbenyttelse for enhver.
For os kristne der tror på, at sandheden udelukkende gemmer sig i bibelen, kan det virke meget skræmmende når man tænker på den forvirring heksekunsten rummer. Vores forhold til Gud er på barnekår og vi har derfor ikke grund til at søge andet åndeligt end det vi finder i bibelen. Dem der ikke tror eller anerkender Gud som sandheden, vil altid have behov for, at shoppe rundt i det enorme åndelige supermarked for at finde netop den afgud, der lige kunne passe ned i indkøbsposen.
Men på trods af, at vi kristne ved, at sandheden udelukkende kommer fra Gud gennem skriften, formår djævelen alligevel, at sløre billedet af Kristus som den korsfæstede for mange kristne og derved ligger heksekunsten alligevel ikke så langt væk fra vores kirke. Flere og flere, der kalder sig kristne, opfatter slet ikke Jesus som den han faktisk er i henhold til skriften, men afviger fra væsentlige punkter som jomfrufødslen og opstandelsen fra døden, og derved kommer heksekunstens præmisser i spil i kirken. Med andre ord, kommer nogen ind i menigheden og slører Kristus, er vedkommende i gang med en heksekunst som vedkommende måske ikke engang selv er klar over. Dem i menigheden, som modtager budskabet og handler der efter, gøres dermed til forhekset og heksekunsten får derved lod og del i kirken.
Gal 3 v1 Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede.
Kampen for at udelukke heksekunsten fra kirken kan ofte være sej og giver ofte ridser og skrammer til dem der tør kæmpe kampens evangelie, da mange kirker ønsker, at være rummelige overfor alle grupper i samfundet.
Okkulte genstande
Der er ingen tvivl om at Gud hader okkulte genstande og billeder, især hvis folk ligge betydning i dem og ligefrem tilbeder dem. Gud giver Ezekiel et syn, der viser omfanget, af den måde præsterne og de tempelbesøgende bukkede og dyrkede okkulte billeder og statuer, på deres vej ind i det hellige tempel. Endvidere gemmer folket de udskårne afguder i lukkede rum og Ezekiel får at se, at Gud ikke tolerere at folket tilbeder eller bare bukker for afguderne.
Ez 8 v9 Han sagde til mig: »Gå ind og se de onde, afskyelige handlinger, de begår derinde.« v10 Jeg gik ind, og dér så jeg alle mulige billeder af ækelt kryb og kvæg og af alle Israels møgguder; de var skåret ud i væggen hele vejen rundt.
Synet Ezekiel får, blev givet ham for at han skulle profetere og advare folket om de konsekvenser det har, når folkets ledere indfører fremmede afguder og begynder at tilbede disse.
Man får en fornemmelse af, at lederne har søgt disse afguder, da deres eneste og sande Gud pludselig virkede som om han var borte fra dem og landet var under besættelse.
v12 Han sagde til mig: »Ser du, menneske, hvad Israels ældste begår i mørket, hver i sit billedkammer? De siger: Herren ser os ikke, Herren har forladt landet.«
Hvor ofte har vi ikke selv stået i en lignende situation og virkelig følt, at Gud bare var langt borte og vores tilværelse pludselig var skrøbelig.
Hvad vælger vi at gøre? Er vi på samme måde som lederne af templet og vælger den løsning vi måske godt ved ikke er den rigtige, da den strider imod Guds orden, men vi trodser, grundet de mange undskyldninger vi altid kan benytte, men som nok kommer det forkerte sted fra.
Okkulte genstande købt på ferier i eksotiske lande, er der kristne såvel som ikke kristne, der har haft rigtig dårlige erfaringer med, efter at genstandene blev indført i deres boliger. Jeg har kendskab til flere, der vidner om alt fra ulykkelige hændelser i familien til mærkelige oplevelser og uhyggelige uforklarlige hændelser i boligen.
Der er helt klart en sammenhæng i at dæmoner kan skjule sig i de objekter og genstande der er designet med okkulte hensigter, hvad enten det er gjort bevidst eller ubevidst. Ligeledes er også tatoveringer, der symboliserer dæmoner, djævle eller andet okkult, gået hen og blevet en naturlig del af de udtryksformer, helt almindelige mennesker vælger at lade sig pryde med, men som også er gemmested for dæmoner.