Udfrielse fra forbandelser og dæmonisering

For at en udfrielse skal lykkedes er det helt afgørende, at personen erkender, at det problem vedkommende har, kan være beslægtet med den åndelige verden og en eller flere dæmoner sætter sit præg på tilværelsen. Man må kalde en dæmon for en dæmon, og ikke ligge noget imellem eller prøve på at skjule ens hensigter. Samtidig er det vigtigt, at personen i tillid erkender, at han har brug for Helligånden til at udfylde det tomrum, der efterfølgende opstår og er villig til at hengive sig selv til Jesus.

Jesus sammenligner kampen vi skal kæmpe for at vinde over djævelen, med en røver, der trænger ind i et hjem. Det er klart, at vi må forvente en kamp, når vi ovenikøbet skal binder djævelen for kun derved at plyndre ham.

Mat 12  v28  Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. v29  Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da kan han plyndre hans hus.

Vi må forestille os djævelen som den der bliver berøvet, og derved forstå dette som et billede på hvad det er der er på spil for djævelen og hvorfor han kæmper imod som han gør. På trods af djævelens kamp mod at blive bundet, ser vi at Guds ånd, som Jesus benyttede i sin tjeneste, altid vinder og udfrier. Derfor er det så vigtigt at vi også samarbejder med Helligånden i tjenesten, da det udelukkende er ham, der har magten til at udfri os selv og andre mennesker.

Guds fulde rustning

Paulus advarer os om, at kampen vi som kristne kæmper, ikke er imod mennesker, men derimod foregår kampen i en åndelig dimension vi ikke ser og forstår. Han giver en beskrivelse af os kristne, som en kamp soldat der er udrustet med ikke bare en rustning, men Guds fuld rustning hvor intet må stå åben.  

Ef 6  v10  I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. v11  Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. v12  Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

Selvom det meste på rustningen er til forsvar, skal vi ikke lade os kue fuldstændig og bare tro, at vi kun skal se til mens djævelen gennemfører sit angreb da vi heldigvis har sværdet.

v17  Grib Åndens sværd, som er Guds ord

Paulus beskriver Guds ord som sværdet hvilket også var det Jesus benyttede sig af tre gange i sin kamp med djævelen. Dvs. det er ikke bibelen der er åndens sværd, men derimod ordene i bibelen. Bibelen vil jeg sige er sandheden.

v14  Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden

Og da sværdet jo netop trækkes fra bæltet, er det ordet herfra der manifester ånden som er Guds hellige ånd.

Det er vigtigt vi som kristne påklæder os Guds fulde rustning og ikke har områder som ikke er beskyttet. Åbninger i vores liv, vi altid være der hvor djævelen sætter sit angreb ind, og hans dæmoner står altid parat, og benytter enhver mulighed til at slå til.

Bøn

I udfrielsestjenesten er det helt afgørende, at bede om visdom til at identificere de barriere der kan blokere for en udfrielse. Vi skal huske, at dæmoner er intelligente og har stor viden om den person de traumatiserer og vi må derfor forvente, at de vil hive og slide i de ting som personen ikke har fået gjort op med og som ofte har med tilgivelse, afgudsdyrkelse og det okkulte at gøre.

Gud være lovet, at han gav os Helligånden som altid afslører synden i os og leder os til Jesus som den korsfæstede. Det er helt afgørende, at vi beder Helligånden om at hjælpe os, da vi ellers ikke har mulighed for, at identificere synden og bede om tilgivelse. Vi kan altid stole på Helligånden og det endda mere end vi kan stole på os selv og vores egen dømmekraft. Ved at smide vores eget ego og stolthed væk, ydmyger vi os for Gud så han kan ophøje os og give os udvej i de svære valg vi ofte skal tage, når vi slipper syndens bånd.

Mange kristne er fange i synd de ikke føler det er muligt at gøre op med pga. af de konsekvenser en åbenhed kan have. Der er dog ikke noget der kan overraske Gud, da han altid ved hvor årsagen er og ligeledes vil han altid vise vej ud. Åbenheden er vigtig, da det altid forstærker bønnens virkning.

Jak. 5  v16  Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er.

Jakob sætter fokus på, at hvis bøn om helbredelse skal have effekt, skal den bekendes og helst til en anden person og ligeledes også af den anden person. I de efterfølgende vers sammenligner Jakob bønnens virkning med de helt utrolige ting der skete da profeten Elias bad Gud om, at regnen måtte holdes tilbage. Gud hørte den retfærdige bøn fra Elias og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder.

Faste

Faste er efterhånden blevet et glemt redskab i kristenlivet. Mange kristne gør faste til en retræte hvor man skal søge ind i sig selv og finde Gud og ens længsel efter ham hvilket også kan være godt for ens trosopbyggelse. Faste er efter min opfattelse, et kamp beredskab man påtager sig, ved at man ydmyger sig for Gud, og derved styrker bønnens kraft. Derfor kan man også sige, at bøn og faste er sammenhængende og giver styrke i kampen for udfrielse.

Efter Jesu anvisning er faste en ligeså central del af kristen livet som bøn og givertjenesten. Han siger ikke HVIS I faster, men derimod NÅR I faster.

I Daniels bog læser vi om hvordan Daniel går i forbøn for Jerusalem og sit folk, der sammen med ham befinder sig i Babylon og er slaver. Daniel ser sine landsmænd tage afstand og glemme Gud grundet deres situation og tilstedeværelse i det fremmede land.

Daniel ydmyger sig for Herren, på vejene af sit folk, ved at faste i 21 dage. Vi ser i Daniels bog kap. 10 hvordan denne dramatiske kamp spiller sig ud

v2  På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i tre uger. v3  Jeg spiste ikke lækkert brød, der kom ikke kød og vin i min mund, og jeg salvede mig ikke, før de tre uger var gået.

Daniel oplever ikke noget under fasten, men tre dage efter fasten var slut sker der noget. På den fireogtyvende dag møder han en engel, der allerede fra starten af Daniels faste, blev sendte ned med budskab om fremtiden for folket.

v12  Han sagde: »Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld.

Dvs. at englen har været mere end de 21 dage undervejs og kæmpet sig igennem den nederste del af himlen. Opgaven var svær da djævelens engle kæmpede imod, men Israels beskyttende engel Mikael kommer ham til hjælp og derved når han frem.

v13   Fyrsten over perserriget har stået mig imod i enogtyve dage, men Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til hjælp, da jeg var ladt tilbage dér hos Persiens konger.

Vi ser, at der kæmpes i himlen mellem djævelens engle og Guds engle, og kampen er ben hård. Djævelen har ikke tænkt sig at opgive kampen og man får en fornemmelse af, at Guds engle ikke altid er i stand til at vinde slaget.

Men for at slaget kan vindes, tror jeg det er vigtigt vi faster. Jeg tror at Daniels faste er helt afgørende for, at englen når frem med budskabet om hvad fremtiden for Israel vil bringe.

Vi må derfor som Daniel, væbne os med tålmodighed og ligeledes benytte denne vigtige styrke som et kampredskab og være udholdende i fasten.

Tålmodighed er da også noget vi som kristne kender til i vores bønsliv. Vi undre os mange gange over hvorfor Gud ikke bare griber ind når vi beder ham om hjælp, men vi bliver som Daniel nød til at forholde os til, at denne verdens fyrste kæmper imod vores bønner og derfor vanskeliggør vores bønsliv.

Jeg er ikke i tvivl om at Gud hører os når vi med et oprigtige hjerter henvender os til ham gennem bønnen, men vi må ikke forvente en straks reaktion og samtidig tror jeg også, at Gud ønsker, at vi lige som Daniel også skal ydmyge os i vores bønsliv med faste som et vigtigt redskab i kampen.

I tjenesten, udfrielse fra dæmonisering, er det efter min opfattelse helt afgørende, at fasten benyttes som redskab, især når der er tale om situationer, hvor personen har beskæftiget sig aktiv med det okkulte. Djævelen vil kæmpe imod på det kraftigste, da udfrielsen vil gøre, at han må give slip på en af sine tjenere.

Udfrielse

Man må sammen med personen finde frem til de ting der plager, således at man under udfrielsen, kan konfrontere dem og bede om tilgivelse fra de ting personen har beskæftiget sig med af okkult karakter, såsom spiritisme, spådom, alternative behandlere, pagter etc.

Det er vigtig, at man over for personen gør det klart, at det er noget åndeligt med onde hensigter der præger personens liv og ligeledes forklarer personen, at det åndelige er det samme som noget dæmonisk. Man skal kalde tingene for det som det er og ikke ligge skjul på noget.

Man skal lede personen til erkendelse af:

At personen skal ydmyge sig for Herren og stille sig i forventning til hans indgriben.

At personen skal frasige sig det okkulte og enhver kontakt der på nogen måde har med det satanisk at gøre.

At personen skal tilgive enhver anden person der har gjort ondt eller noget forkert imod sig således at enhver form for bitterhed og had slippes.

Personen skal hengive sig til Jesus og erkende nødvendigheden af, at det udelukkende er ham der kan frigøre en.

Åndedrættet

For en person der oplever uønsket åndelig aktivitet eller føler, at dæmoner præger tilværelsen er det vigtigt, at åndedrættet benyttes under udfrielsen, da åndernes vej ud af personen foregår gennem luftvejene i halsen.

Det er vigtigt, at personen er aktiv og udånder gentagende gange i tro på, at dæmonerne forlader kroppen herigennem. Personen må være udholdende i troen på, at denne gerning er nødvendig for at dæmonerne forsvinder.

Jak. 2  v26  For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.