Min kone og jeg bad engang for en dame, der følte sig meget angrebet af noget åndeligt. Ånderne manifesterede sig ved, at hun fik fysiske smerter i hele kroppen. Hun følte en ulækker kryben og kravlen over hele kroppen, og særligt i hovedet.

Hun var meget bevidst om, at det var noget åndeligt, og det virkede også meget troværdig, med de oplevelser hun fortalte om når vi spurgte.

Hendes ønske var, at vi lagde hænderne på hendes hoved under bønnen. Det gjorde vi, og pludselig faldt hun i søvn. Jeg talte højt til hende om at vågne op, da bøn kræver at man er vågen og hengiven til Jesus. 

Damen vågnede så op, og jeg sagde at hun skulle holde sig vågen, da min mistanke var, at en ånd fik hende til at sove væk fra bønnen og fællesskabet. 

Hun kæmpede, og vi forsatte vores bøn, men faldt så endnu engang i søvn. Endnu engang vækkede vi hende, og bad hende om at kæmpe imod den sløvhed, der kom over hende.

Efterfølgende bad vi om styrke og helbredelse af de indre smerter der plagede hende. Det var et stort vidnesbyrd for os at se hendes reaktion efter bønnen, da hun blev meget glad og følte en ro og frihed indvendig. 

Vi takkede Gud for dette, men da vi forlod lokalet, blev hun meget angst og kunne slet ikke tro at hun var blevet frigjort, og så var det som om, at alt det onde kom tilbage igen. 

Jeg bad hende om at løfte sit åndelige skjold, men det kunne hun ikke og måtte gå derfra meget skuffet.

Dagen efter talte jeg med hende i telefonen, og forklarede hende om den kamp vi som kristne kæmper mod det åndelige, og det var som om hun pludselig forstod, at de våben også var tilrådighed for hende, og at hun bare skulle gribe efter dem når angrebet kom.

At hun nu skulle løfte troens skjold overalt, og slukke alle den ondes brændende pile og gribe frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.

Det var bestemt ikke nemt for hende, og flere gang mistede hun også kontrollen, men vejen for at kæmpe imod var blevet åbnet på en ny måde.

Det er ikke nemt at bryde den ondes mønster ned, og særligt når man frygter at gøre det. Nogle mennesker har svært ved det, da deres forhold til ånderne er så tætte. De får fx ro og kan sove hvis de opfylder åndernes behov osv. Hvad skal de så pludselig gøre, hvis de ikke længere kan få lov til at sove og være i fred?

En lang kamp og mange frustrationer skal kvinden igennem for at nå frem til den dør, som Jesus står og banker på, og meget skrammel skal sparkes væk, så det ikke står i vejen for at åbne op for Jesus.

Jeg er ikke i tvivl om, at Jesus er med hende i kampen, det har jeg på skrift, men nogle gange kan kampen være svær og smertefuld, før der kan lukke op for Jesus. Adgangen er spærret for nogle, og det kræver kamp at få åbnet døren til Jesus.

Jesus ønsker, at vi smider alt det væk som hindre vores adgang til døren, og det kan være en lang proces for nogle mennesker. Alle har noget der står i vejen, det kan være rigdom, nydelse og egoisme til afgudsdyrkelse, okkulte ritualer og leg med det åndelige.

Alle bærer vi noget i vores livsbåd, som Jesus kræver vi smider over bord.

Vi skal altid siger Gud tak for hjælpen i den kamp, og ligeledes bede Helligånden om at gøre os opmærksom på hvad det er der står i vejen.

David beder helt konkret om dette, i mange af sine salmer, og derfor er det meget vigtigt, at vi også beder den bøn. Se fx disse salmer, det er bare nogle af dem: salme 7, salme 17, salme 26, salme 77, salme 139. Desuden står der følgende i Ordsprogenes Bog kap 20 v27

Herren vogter på menneskets livsånde ransager alle kamre i dets indre.

Hvis du allerede ved hvad det er, der hindre adgangen til døren skal du vide, at intet kan overraske Gud når du bekender synd for ham.

Hvis du ikke ved det, så bed salme 139 v23-24

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!

Men HUSK, gør det kun hvis du mener det.

Jeg var engang sammen med en præst til en udfrielseshandling for en ældre dame, der siden hun havde været gennem et sygdomsforløb, hvor hun var tæt på at dø, havde fået selskab af en dæmon, der havde sat sig på hende. Hun talte med dæmonen, og den kunne følge med i alt hvad der foregik i hendes liv. Hun kunne ligeledes stille spørgsmål til dæmonen, og den ville så svare hende. Hun fortalte fx, at dæmonen var glad for at se tv, og specielt naturfilm om dyr og fugle. Det holdt den i ro.

Bagsiden ved denne dæmonisering var, at hun altid havde problemer med sin balance, og hun havde svært ved at gå, uden at skulle støtte sig til noget, og dette begrænsede hendes livsglæde rigtig meget.

Under samtalen med damen, spurgte vi ind til ting i hendes liv, der evt. kunne være årsag til, at dæmonen havde hold i. Vi havde gennemgået alt for at finde frem til områder, der havde med det okkulte eller afgudsdyrkelse at gøre, men vi fandt ingen ting.

Damen spurgte mig så, hvor den dæmon dog kunne være kommet fra, da hun ikke mente, at den altid havde været i hendes hjem, hvortil jeg svarede meget spontant og uden at tænke nærmere over det, at den kunne være kommet hel fra Afrika. Hun undrede sig et øjeblik hvorefter hun spurgte mig, hvor jeg vidste fra, at hun havde været i Afrika. Jeg forklarede hende, at jeg ikke vidste noget om dette, men da hun nu fortalte mig om Afrika, besluttede jeg at undersøge det nærmere.

Herefter fandt vi ud af, at hun havde nogle figurer og afrikansk træskulpturer, der måtte siges, at ligne meget afguder, og da vi havde bedt meget for hende, og dæmonen endnu ikke havde sluppet hende, regnede jeg med, at disse figurer var årsag til, at dæmonen ikke ville slippe.

Jeg fik lov til, at fjerne figurerne og brænde dem af hjemme på min bålplads, men lige lidt hjalp det. Hver gang vi samledes til forbøn i hendes hus, skete der ikke andet, end at hun følte, at det altid var tæt på, men dæmonen var der stadig.

Det frustrerede os meget, at vi ikke kunne drive den ud, så faste og bøn blev ligeledes taget i brug, men stadigvæk uden noget resultat. Dæmonen sagde endda til hende, at den ikke ville forlade hende, og jeg fik en fornemmelse af, at denne dæmon, var umulig for os at drive ud.

Vi gennemførte senere, en renselseshandling i hendes hus, hvor præsten stænkede indviet vievand i alle retninger, i samtlige rum, og på dørene ind til huset. Før vi gik i gang med handlingen, fortalte damen os, at hun de sidste par dage, havde været meget presset af dæmonen, og det endda så meget, at hun troede hun skulle dø. Dæmonen vidste, at præsten ville forberede sig på renselsesbønnen, og skaffe indviet vievand til handlingen.

Da der stadigvæk ikke var held med udfrielsen kontaktede præsten en anden præst, der havde arbejdet med udfrielser igennem mange år, og stadigvæk hjalp rigtig mange mennesker. Desværre var der heller ikke held med udfrielse her, og vi måtte opgive kampen, da damen ældre og vi var bange for at der skulle ske noget med hende.

Damen kom efterfølgende med i en bibelstudiegruppe sammen med andre ældre, der mødtes en gang hver 14. dag, hvor de bad og læste i bibelen sammen. Dette til stor glæde, da hun ellers ikke tidligere havde haft kontakt med andre kristne.

Nogle gange må vi leve med konsekvenserne af synden der har indtaget verden, og som tynger os og holder os nede med ondskabens åndemagter, men selv om vi tynges af disse enorme byrder, bruger Gud også dette til at fastholde sine børn i tro og håb på det evige liv.   

På Apostelmødet i Jerusalem, noget tid efter Jesu opstandelse, vedtog apostlene i fællesskab med Helligånden følgende.

 ApG 15. v/ 28-29

v28  For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, v29  at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!«

Apostlene har altså i fællesskab med Helligånden besluttet, at kun disse fire krav fra moseloven forsat skal gælde både Jøder og hedninger, dvs. alle kristne. Alternativet var, at alle der modtog Jesus Kristus som personlig frelser, skulle blive jøde og indrette sit liv efter loven.

Du er derfor ikke forpligtet til at holde Sabbat.

Du er heller ikke forpligtet til at blive omskåret.

Du er fri til at spise hvad som helst, bort set fra disse tre kategorier af mad. Dem må du ikke spise.

1.      Du må ikke spise noget der er ofret til en afgud.

2.      Du må ikke spise noget der stadigvæk har blod i sig.

3.      Du må ikke spise noget der er stranguleret, derved forbliver blodet indvendig.

Vi er alle derfor kun forpligtet til at holde de ovennævnte krav fra moseloven, intet andet er nødvendigt.

Andre tolkninger af sabbatten, har ført en falsk lærer med sig, der har rødder i det at være noget særligt, og ikke mindst stolt. Stolthed gjorde Gud op med længe før han skabte jorden, nemlig da han smed Satan ud. Satan ville ophøje sig selv og blev ydmyget, hvor Jesus ydmygede sig og blev ophøjet.

Hvis noget tilsidesætter Jesus på korset, og fører mennesker ind i et religiøst set regler, er det dæmonisk.

Kan vi så bare gøre som vi vil, og ikke holde budene?

Nej selvfølgelig ikke. Vi skal huske, at Jesus i sin missionsbefaling siger,

Mat 28, v/ 18-20

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Derfor skal vi holde os til det Jesus lærte os, og gøre vores liv afhængig af ham, for det er nødvendigt.

Engang jeg var med i en gruppe, der skulle bede for en kirke, hvoraf flere fra kirken var medlemmer af Frimurerordenen, oplevede vi, at en dame pludselig under bønshandlingen fik vejrtrækningsproblemer. Hun faldt ned på gulvet, og det var som om hun var ved at blive kvalt og sagde, at hun ikke kunne trække vejret. Jeg var ikke i tvivl om, at det ikke bare var tilfældigt, eller det måske havde noget at gøre med, at hun var træt eller på anden måde havde ondt i halsen. Der var en ånd på spil som forsøgte at standse os i vores bestræbelser på at gennemføre vores bøn.

Uden at tænke over det, gik jeg hen til hende og lagde min hånd på hendes skulder og begynde at bede for hende. Jeg befalede ånden at forlade hende i Jesu navn, hvorefter hun faldt til ro, så vi kunne færdiggøre vores bøn. 

Oplevelsen ændrede mit syn på de loger, der udfører åndelige ritualer, når medlemmer skal optages eller avancere i ordenen.

Hvad enten folk er klar over hvad der foregår, eller bare opfatter det som en rollespilsleg, tror jeg efter hændelsen, at sådanne åndelige lege kan ha konsekvenser for medlemmerne og deres familier hvilket også bibelen lærer os.

2. Mosebog kap. 20 v/3-6

Du må ikke have andre guder end mig.

Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.